Psykoterapi i Kolding – samtaler, der styrker livskvaliteten.
Der findes mange grunde til at opsøge psykoterapi. Overordnet er det ønsket om at ha det godt, trives og føle glæde ved livet.
Psykoterapi er en mulighed, når du ønsker at udvikle dig og dit liv.
Psykoterapi (også kaldet individuel terapi og udviklingssamtaler) tager udgangspunkt i dine ønsker og behov.
Det er det private rum, hvor du får tid og mulighed til at fordybe, betragte og tydeliggøre dine inderste tanker, bekymringer og drømme. Det er dit liv i fokus.
Det er også udvikling til at opnå en mere intens følelse af at være i live, at møde modgang og krise uden at vælte omkuld, at komme tættere på din essens og på tilstande af lykke og kærlighed samt at anerkende, hvad der er godt og dårligt i din tilværelse.
Samtalerne kan være en stor hjælp, når ønsket er at komme videre og styrket gennem de forskellige livs kriser/faser, der på et eller andet tidspunkt rammer de fleste mennesker.
Symptomer, som kan reguleres gennem psykoterapi
Symptomer på ikke at have det godt i sit liv kan være mange forskellige og de kan udtrykkes på flere måder. Her følger nogle eksempler:
- Jeg har problemer i forhold til andre mennesker/mine kolleger/min kæreste/min familie
- Jeg oplever en akut krise og kan ikke finde fodfæste
- Jeg er i sorg/krise/deprimeret
- Jeg mangler livslyst og mening
- Jeg hæmmes af angst, uro og bekymringer
- Jeg ved godt, hvad jeg vil….det lykkes bare ikke for mig
- Jeg bekymrer mig om, hvad andre tænker, hvad der kan ske for mig og mine nærmeste…jeg bekymrer mig om det meste
- Jeg har svært ved at løse konflikter, så jeg bliver tilfreds
- Jeg kan ikke udtrykke direkte, hvad jeg føler/ønsker
- Jeg føler ikke, at nogen forstår mig
- Jeg kan ikke tage imod kærlighed/omsorg
- Jeg føler mig ikke god nok – kritiserer mig selv
- Jeg føler mig hele tiden træt og uoplagt
- Jeg føler mig fortravlet eller stresset – jeg er hele tiden bagud
- Jeg har kropsligt ubehag og symptomer der bliver ved.
- Jeg føler mig ensom.
“Det, der påvirker vores livskvalitet mest, er ikke det vi bliver udsat for, men hvordan vi reagerer og forholder os til det, der sker”.
Gennem samtalerne giver du dig selv mulighed for at se på dig og dit liv med andre øjne, opdage nye muligheder og nye måder at gøre tingene på. Det er motiverende at tænke nye og anderledes tanker.
Psykoterapi er også for dig der vil “rydde op i fortiden” for at komme mere i overensstemmelse med dine grundlæggende følelser og behov og derved få det rigtig godt med dig selv.
At vælge psykoterapi er omsorg for dig selv
Kom godt igang
En god start, på et psykoterapeutisk forløb, er at beslutte dig til at ville gøre en indsats for at styrke din livskvalitet.
Samarbejdet mellem dig og mig – og den gensidige ansvarlighed for engagementet er helt afgørende for udbyttet af dit psykoterapeutiske forløb.
DERFOR
kan du under den første terapi frit vælge at stoppe efter 20 minutter og gå uden at du skal betale noget. Vælger du at genenmføre terapien, betaler du 750,- kr., som er prisen for en times terapi.
Lidt psykoterapihistorie
Psykoterapi er en videnskabeligt baseret psykologisk behandlingsmetode. Oprindeligt blev den udviklet af Sigmund Freud omkring år 1900. Dengang benævnt som psykoanalyse. Siden er psykoanalysen videreudviklet af adskillelige andre psykoterapeuter.
Læs evt mere: https://eksistentiel-psykoterapi.dk
Har du spørgsmål eller vil du bestille tid til konsultation?
Kontakt nu – så er du igang
Ring, send en SMS eller mail (klik på navnet)
Allan Fedders Tlf. 42 67 33 99
Henvisning fra lægen?
Den kan du desværre ikke bruge her . Ønsker du at bruge din henvisning, skal du søge en psykolog med overenskomst med sygesikringen (en psykolog med ydernummer).
Du er selvfølgelig velkommen til at vælge at bestille en samtale, hvis du mener jeg kan være en hjælp til dig og din situation.