Børn i skilsmisse – skilsmissebarn
Når familien bliver skilt reagerer alle. Ofte på hver sin måde og i forskellige tempi.
Mange familier oplever, at børnene efterhånden kommer gennem skilsmissen og finder sig til rette i den nye situation. Andre har sværere ved det, selvom de oplever kærlighed, forståelse og støtte.
Vi oplever, at forældre søger terapi til deres skilsmissebarn, fordi de oplever, at barnet enten ”hænger fast” i familiens skilsmisse, selvom samarbejdet mellem forældrene er godt eller fordi barnet netop er påvirket af dårligt samarbejde mellem forældrene.
Nogle børn kan efter længere tids skilsmisse – hos nogle efter flere år – pludselig ændre adfærd og reagere eller reagere på ny.
Reaktioner kan være:
- vrede mod forældrene eller konflikter med kammerater
- større sårbarhed – fx at græde, trække sig eller oftere føle sig uretfærdig behandlet. Eller føle sig skyldig i samvær med forældre, søskende eller kammerater.
- svært ved at fungere sammen med jævnaldrende; hvor der intet problem var tidligere
- ikke kunne håndtere sit savn til den forælder, som barnet ikke er hos
- svært ved at falde i søvn eller være mere utryg
- ikke kunne slippe håbet om, at mor og far igen finder sammen
- blive ukoncentreret
Forandringer indenfor det/de seneste år, som også kan påvirke skilsmissebarn:
- én eller begge forældre har fundet ny partner
- forældrene ændrer i samvær og samarbejde med hinanden. Fx forældrene har siden skilsmissen haft et forhold, hvor de ofte mødes, tager på ferier og weekendture sammen, bruger hinanden som venner og ind imellem som fortrolige. Dette ændres – enten pga. nyt parforhold eller fordi de ønsker en mere personlig adskillelse. Nogle børn vil reelt først her opleve og mærke reaktioner på, at forældrene/familien er skilt, andre til reagere, da de oplever, at deres håb om igen at samle familien forsvinder.
Eksempler på, hvad vi oplever børnene er optaget af,
og som de ikke selv eller sammen med forældrene kan komme videre med:
- hvad mister jeg i den periode, jeg ikke er sammen med min mor/far
- savner min mor/far mig? Kan hun/han være alene uden mig, når jeg har svært ved at klare, at savne? Og så er jeg der ikke til at trøste
- er det ok, at jeg kan lide min fars/mors kæreste? Eller bliver mor/far kede af det, hvis jeg kan?
- kan de også holde op med at elske mig og gå fra mig?
- nu er vi ikke så meget sammen mere. Kan det have noget med mig at gøre?
- er det min skyld?
- det er svært for mig, der hvor jeg bor. Når jeg lige er begyndt at vænne mig til at bo hos mor, så skal jeg bo hos far…og omvendt
- mors og fars regler er meget forskellige – det skal jeg vænne mig til hver gang, jeg flytter
- Flere år efter skilsmissen kan barnet/den unge begynde at tænke over, hvad skilsmissen betyder for dem selv og for deres forældre. Nogen kan dele disse tanker med forældrene og falde til ro i det – andre forbliver i spørgsmål og fx bekymringer, som kan forvirre dem og gøre dem utrygge/kede.
Læs mere: Skilsmisse
