Hvad fokuserer du på * hvad zoomer du ind på * hvad reagerer du på?
Barnet sidder ved bordet og spiser.
Det rækker ud efter frugten og vælter koppen “på vej efter bananen”.
Saften flyder ud over bordet.
Hvad fokuserer du på
(OG der er muligvis forskel på en god dag og en dårlig dag for dig?)
- Zoomer du ind på “katastrofen”, “ulykken”, at det er 4. gang i denne uge, at der nu er en masse arbejde til dig og reagerer med irritation eller vrede?
- Zoomer du på ind på barnets hensigt? “Du ville gerne have en banan – og så fik vi ikke lige flyttet glasset” og reagerer med: “Vi tørrer lige op sammen”
Ved pkt. 1 oplever barnet fx skyld/skam og måske følelsen af “jeg er forkert” – “jeg dur ikke” – “jeg er dum”….hvis det mere er reglen end undtagelsen, at vi reagerer på den måde. (Og efterhånden vil barnet også selv lægge mærke til, når andre gør noget forkert og skælde dem ud)
OG bagefter føler du måske skyld/skam og måske siger du nogle af de samme sætninger til dig selv, som dit barn føler?
Ved pkt. 2 vil barnet sikkert også opleve en snært af skyld (og måske sige undskyld) samtidig med, at det bevarer sig selv bedre og det mærker, at det er set på sin hensigt. OG hensigten var mere salat – ikke at vælte glasset.
Ja… ved det godt.
Alle vil gerne kunne reagere noget lignende pkt 2 – hver gang!
Og der er ikke altid overskud osv. Det er ikke pointen.
Pointen er heller ikke, om du er rigtig eller forkert eller at løfte pegefinger (hvis det var det, som du hørte og zoomede ind på?)
Pointen er, at det vi fokuserer på, bliver det, som vi handler ud fra
…… det signal, som vi sender til vores børn, andre OG os selv.
Eksemplet her var ift dit barn…….
kunne det mon – lidt omskrevet – have været brugt ift din reaktion overfor din partner?
Hvad fokuserer du på ift din partner?
Hvad bliver din virkelighed?